Projektbeskrivelse

Formål: 100 året for kvinders grundlovssikrede stemmeret i 2015 er baggrunden for et år med særlig fokus på, og oplysning om udviklingen af demokratiet i Danmark, og på demokratiets vilkår i resten af verden.

Projektbeskrivelse:

Vi ønsker at bibringe deltagerne historisk viden om udviklingen af demokrati i Danmark. Vi ønsker i særlig grad at skabe oplysning om de folkelige bevægelsers betydning og herunder den rolle folkemøderne på Himmelbjerget spillede.
Endelig ønsker vi med projektet at belyse og styrke forståelsen af demokrati som en proces, der udvikler sig afhængig af tid og sted og skabe udsyn til og forståelse for demokratiets vilkår i verden omkring os.

Projektet består af en række enkeltstående arrangementer. Iblandt disse vil være oplysende foredrag, debat, journalistiske projekter, etablering af udstillinger, musiske aktiviteter (teater, musik, kunstnerisk udfoldelse), samarbejdsprojekter med lokale foreninger og evt. besøg af unge fra andre egne af verden. Foredragsholdere er f.eks. Pia Friis Lanett, Tom Bukh Swienty, Rasmus Glenthøj, – men kan også være musikere, teaterensembler, instruktører eller rollespilsmagere.

“Hotel Democracy” er en paraply, hvor en række lokaler foreninger bliver medspillere. Ry Højskole indgår sammen med Skanderborg Museum, VisitSkanderborg, Borgerforeningen i Ry og måske endnu flere som initiativtagere til en række arrangementer. Højskolen vil spille en central rolle, som vært for en del af disse arrangementer. Grundideen med “Hotel Democracy” er aktiv deltagelse. Ikke alle arrangementer henvender sig til samme målgruppe.

 

Top