Tak for en forrygende Grundlovsfest!

Strålende sommersol, tusind sangglade gæster, et skønt band og begavede talere gjorde tilsammen Hotel Democracy’s Grundlovsfest til en forrygende og bevægende oplevelse.

Tak til alle jer som var med og fik sangen til at løfte sig helt op under himlen.

Tak til hovedtaler Ulrik Haagerup fra Constructive Institute, til Gustav, Andreas og Maja fra Ry Højskole og til Anton og Lærke fra Frijsenborg Efterskole for tre taler, som alle gav os stof til eftertanke og lyst til handling.

Klik her for at læse Ulrik Haagerups tankevækkende tale.

Tak til sponsorerne og støtterne fra Ørneboden v/Max Hvarregaard, Grundlovsfesten (med støtte fra TrygFonden og Nordea  Fonden), Skanderborg Kommune og Kvickly Ry.

Tak til Ry Borgerforening, som sørgede for Ryst-sejl og bænke og til Soroptimisterne fra Skanderborg, som sørgede for kaffebordet – og til alle de andre frivillige, som var med fra den meget tidlige morgen til pladsen var ryddet.

DR Vejret benyttede det skønne vejr til at kigge forbi og indslaget kan ses her: https://www.dr.dk/drtv/se/vores-vejr_390520

Vi ses i 2024 😊